Overordnet ansvarsfraskrivelse

Et forløb med mig – hvad enten det er online eller personligt – kan ikke erstatte kontakt til din egen læge eller øvrige sundhedsfaglige specialister. Rådgivningen er udelukkende vejledende og støttende i forhold til den ordinære behandling.

Opsøg altid læge eller anden faglig relevant hjælp, hvis du har bekymringer for dit helbred – og gør det gerne, inden du indleder et forløb hos mig.

På grund af løbende ændringer i den sundhedsfaglige viden, manglende konsensus på visse områder, individuelle forhold i den enkelte konsultation samt menneskelige fejl kan det ikke garanteres, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige i enhver henseende.

Jeg kan ikke tage ansvar for resultater, hvis forløbet ikke gennemføres, eller hvis du undlader at kontakte mig, når noget ikke går som forventet. Det er dit ansvar at række ud, så jeg kan hjælpe dig videre.

Kosttilskud – generel information

Obligatorisk tekst: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides uden faglig vejledning. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn. Gravide og børn under 1 år bør kun anvende kosttilskud efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.

Om anbefalede doser

Den anbefalede daglige dosis (ADT) er en referencedosis fastsat med henblik på at forebygge mangeltilstande – den er ikke ensbetydende med en behandlingsdosis eller en optimal dosis for alle. I et individuelt forløb kan jeg anbefale doser, der afviger fra produktets angivelse, når dette er begrundet i konkrete test og en individuel vurdering. Disse anbefalinger vil aldrig nærme sig toksiske niveauer.

Er du i tvivl om noget som helst i forbindelse med dine tilskud, er du altid velkommen til at kontakte mig – eller din læge.

Bivirkninger

Det er ikke hensigten, at du skal opleve ubehag som følge af din behandlingsplan. Bivirkninger kan dog forekomme og vise sig hurtigt efter opstart – eller efter nogle uger.

Stop altid et tilskud, hvis du mistænker, det påvirker dig negativt, og kontakt mig eller din læge. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.

Det er dit ansvar at oplyse mig om ny medicin eller øvrige tilskud, du påbegynder – og at tjekke eventuelle interaktioner med din læge, hvis du er i medicinsk behandling.

Sociale medier og kosttilskudsomtaler

Omtale af kosttilskud på sociale medier – herunder på mine platforme – udgør ikke personlige anbefalinger. Det er generel information og inspiration. Du bør ikke overskride Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilskud uden konkret testgrundlag og individuel rådgivning bag.