DNA-test i samarbejde med Nordic Laboratories
Kend dit DNA
Dine gener er kroppens grundlæggende opskrift. Når vi kender de genetiske variationer, du er født med, kan vi målrette kost, kosttilskud og livsstil langt mere præcist – både for at forebygge og som støtte i behandlingen af eksisterende ubalancer. Generne fortæller dog kun halvdelen af historien. Den anden halvdel skriver du selv – hver dag.
Hvorfor teste sit DNA?
Dit genetiske udgangspunkt
Vi er alle udstyret med det samme sæt gener, men med små forskelle i den genetiske kode – såkaldte genvarianter (SNP’er). Variationerne er hverken “gode” eller “dårlige”, men de kan påvirke, hvor effektivt et enzym arbejder, hvor meget af et næringsstof kroppen har brug for, og hvordan vi reagerer på fx fedt, kulhydrat, koffein eller alkohol.
Familiens sygdomshistorie har altid været et vigtigt pejlemærke i både konventionel og komplementær sundhedspraksis. En DNA-test går et skridt videre og viser, hvilke biologiske processer der hos netop dig kan have brug for ekstra opmærksomhed.
Når vi kender dine sårbarheder – fx i fedtstofskiftet, blodsukkeret eller ved inflammation – kan vi sætte ind med kost og livsstil i god tid, før det udvikler sig til symptomer.
Har du allerede ubalancer, kan dine gener forklare, hvorfor almindelige råd ikke virker for dig – og hjælpe os med at vælge den rette form og dosis af fx vitaminer og mineraler.
Den bedste kost for ét menneske er ikke nødvendigvis den bedste for et andet. Testen giver et solidt grundlag for kostråd, der passer til netop dig, din krop og din hverdag.
Dine gener ændrer sig ikke gennem livet. Derfor skal testen kun tages én gang, og du kan bruge resultaterne igen og igen – også når dine behov og mål ændrer sig med tiden.
Genetik og epigenetik
Generne er ikke din skæbne
Det er vigtigt at skelne mellem to begreber, som ofte blandes sammen. Genetik handler om selve DNA-koden – rækkefølgen af “bogstaverne” i dine gener, som du arver fra dine forældre, og som er uforanderlig gennem livet. Epigenetik handler om, hvilke gener der bliver tændt og slukket, hvor kraftigt de udtrykkes, og hvornår. Epigenetiske mekanismer ændrer ikke selve koden, men lægger et regulerende lag ovenpå – blandt andet via små kemiske mærker på DNA’et (methylering), ændringer i de proteiner, DNA’et er viklet om (histoner), og små RNA-molekyler.
Genetik – noderne
Tænk på dit DNA som et nodeark. Noderne er skrevet, når du bliver født, og de bestemmer, hvilke instrumenter og melodier der overhovedet er mulige. En genvariant kan fx betyde, at et enzym arbejder lidt langsommere, eller at du har et større behov for et bestemt næringsstof.
Epigenetik – fortolkningen
Epigenetikken er dirigenten, der afgør, hvordan musikken spilles: hvilke passager der fremhæves, og hvilke der dæmpes. Den påvirkes løbende af kost, søvn, stress, bevægelse, miljøgifte, tarmmikrobiom, relationer og livsbetingelser – og den er i vid udstrækning foranderlig.
Miljøets betydning
Gener og miljø i samspil
Man siger, at generne lader geværet, men at livsstilen trykker på aftrækkeren.
For de fleste livsstilsrelaterede sygdomme er en genvariant sjældent afgørende. Det er samspillet mellem gener og miljø, der afgør, om en sårbarhed kommer til udtryk.
Forskningen giver et tankevækkende eksempel: Enæggede tvillinger har identisk DNA, men deres epigenetiske mønstre bliver mere forskellige med alderen, og mest hos tvillinger, der har levet forskellige liv.
Det understreger, at sundhed ikke kun formes i cellerne, men også af vores hverdag, vores relationer og de vilkår, vi lever under. Det gode budskab er, at du har en reel indflydelse. Med den rette kost, søvn, bevægelse og stresshåndtering kan vi støtte de processer, hvor dine gener har brug for en kærlig håndsrækning.
Min samarbejdspartner
Nordic Laboratories
Jeg samarbejder med Nordic Laboratories, som siden 1997 har leveret funktionelle og genetiske laboratorietests til behandlere i hele verden. De arbejder ud fra funktionel medicin: en tilgang, der ser på, hvordan kroppens systemer spiller sammen, og hvordan kost, livsstil og miljø påvirker vores helbred.
Hvorfor DNAlife?
Det, der gør DNAlife særligt, er de strenge kriterier for, hvilke gener der kommer med i testene.
Sammenhængen mellem gen og miljø skal være påvist i mindst tre uafhængige, anerkendte videnskabelige studier.
Genvarianten skal have direkte betydning for en biokemisk proces og kunne påvirkes gennem kost og livsstil.
Varianten skal være relativt almindelig i befolkningen, så resultatet har betydning for mange.
Analyserne udføres i et ISO-akkrediteret laboratorium, og rapporterne opdateres løbende med ny viden.
Testene kan kun bestilles gennem uddannede behandlere med DNAlifes uddannelse i nutrigenetik og nutrigenomik. Prøverne håndteres anonymt via stregkode, data behandles efter GDPR, sendes kun til behandleren og bruges ikke til forskning.
Individuelt tilrettelagt
Den rette test til dig
Der findes ikke én test, der passer til alle. Jeg udvælger altid testene ud fra en grundig journal inklusive sygdomshistorik, dine symptomer og dine mål. Ofte giver det mest mening at kombinere en genetisk test med en funktionel test, der viser, hvordan kroppen fungerer lige nu.
Sådan foregår det
Fra forsamtale til personlig plan
- Samtale og journal: Vi starter med en forsamtale, og herefter laves der en grundig journal. Ud fra indsamlet data vurderer jeg, hvilke tests der er relevante for dig.
- Prøvetagning hjemme: Testen sendes hjem til dig. Du tager prøven efter vejledningen og sender den retur til laboratoriet.
- Analyse: Prøven analyseres i laboratoriet. Svaret foreligger typisk efter 2–3 uger.
- Gennemgang: Vi gennemgår rapporten sammen, og jeg oversætter resultaterne til konkrete, realistiske anbefalinger.
Den brede DNA-test
DNA Core
DNA Core er den mest omfattende nutrigenetiske test og samler indholdet fra DNA Health, DNA Diet og DNA Sport i én rapport. Testen analyserer knap 70 gener, der har betydning for centrale biologiske processer, dit behov for næringsstoffer, din vægtregulering og din respons på træning. Den er derfor et godt valg, hvis du ønsker et bredt og grundigt overblik.

Biologiske processer
Fedtstofskifte og kolesterol, insulinfølsomhed og risiko for type 2-diabetes, methylering og homocystein, antioxidantforsvar og oxidativt stress, afgiftning (fase I og II), lavgradig inflammation samt knogletæthed.
Ernæring
Dit optimale indtag af kulhydrat, fedt og protein, behovet for vitaminer og mineraler som A, B2, B6, folat, B12, cholin, C, D og calcium, jernophobning samt tolerance over for laktose, gluten, alkohol, koffein og salt.
Vægtregulering
Genetisk disposition for overvægt, døgnrytme (er du A- eller B-menneske?), opfattelse af bitter smag, trang til sødt samt mæthed og tendens til småspisning – og hvilken kosttype der passer bedst til dig.
Respons på træning
Hvor meget og hvilken type træning du har brug for, dit potentiale for udholdenhed og styrke, tendens til muskelkramper, restitution og risiko for skader i sener og ledbånd.

Rapporten
Sådan er DNA Core-rapporten bygget op
Du får en grundig og overskuelig rapport på +60 sider, som er farvekodet efter de fire hovedområder, så det er let at se, hvor der er brug for ekstra fokus:
- Opsummering: Et hurtigt overblik over dine prioriterede områder inden for hvert af de fire hovedområder.
- Samlede anbefalinger: En side med de vigtigste, praktiske råd samlet ét sted.
- Genotypetabel: Den tekniske oversigt over alle analyserede gener, dine resultater og deres betydning (fra ingen til høj påvirkning – og også gavnlige varianter).
- Uddybende afsnit: For hvert emne en forklaring af biologien, dit resultat og konkrete anbefalinger.
- Faktaark: Bl.a. om kosttype til vægtregulering, træningsmængde og forbedring af sportspræstation.
Rapporten er dit personlige opslagsværk. Sammen omsætter vi den til en plan, der passer til dit liv, med respekt for både evidens, erfaring og dine egne præferencer.
Vigtigt at videDNA-tests er nutrigenetiske tests til brug i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. De stiller ikke diagnoser og erstatter ikke undersøgelse og behandling hos din læge. En genvariant betyder ikke, at du får en bestemt sygdom. Den peger på områder, hvor kroppen kan have gavn af målrettet støtte. Har du symptomer eller en kendt sygdom, er det vigtigt, at du også er i kontakt med din læge.
Vil du kende dit genetiske udgangspunkt?
Book en gratis forsamtale, så finder vi ud af, om en DNA-test giver mening for dig – og hvilken.
