Fødevarestyrelsen anbefaler højst 5 håndfulde søde sager om ugen. Det er en god og tydelig tommelfingerregel. Men forældre fortvivles. Det er nemlig ikke kun madpakken og hyggen i eget hjem, der er problemet. Det er alt det andet.

Med projektet Sød Balance – sammen om sunde vaner sætter Fødevarestyrelsen fokus på børnefamiliernes søde vaner. Projektet kører frem til 2027, er støttet af Nordea-fonden og foregår i en række kommuner, heriblandt her i Køge. Målgruppen er familier med børn i 0.–3. klasse (selvom de øvrige klasser i den grad også har brug for øget opmærksomhed). Jeg synes, det er et vigtigt og tiltrængt initiativ. Samtidig vil jeg gerne give en stemme til de mange forældre, der henvender sig til mig, fordi de oplever, at det i praksis er næsten umuligt at holde sig inden for rammen.

Hvad siger anbefalingen?

• Der er plads til højst 5 håndfulde søde sager og snacks om ugen i en sund kost.
• Håndfulden måles med barnets egen hånd. Et lille barn har en lille hånd og derfor en mindre portion.
• Det gælder slik, chokolade, kage, kiks, is, chips, popcorn, müslibarer og søde drikke m.m.
• Søde drikke som sodavand, saft og juice tæller med, og der er højst plads til én om ugen.
• Til børn under 4 år anbefales så lidt som muligt.

Virkeligheden: 24 håndfulde om ugen

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet fra marts 2026 viser, hvor langt vi er fra målet. Danske børn mellem 4 og 14 år spiser i gennemsnit omkring 24 håndfulde søde sager om ugen. Det er næsten fem gange så meget som anbefalet. Kun 1–3 % af børnene holder sig inden for de 5 håndfulde.

Søde sager og snacks står for 24 % af børnenes samlede energiindtag, mens anbefalingen er højst 5 %. Den største kilde er kage, som udgør over en fjerdedel af håndfuldene, og de yngste børn spiser markant mere i weekenden end på hverdage.

Tallene fortæller mig én ting: Det her handler ikke om enkelte forældre, der ikke tager ansvar. Det handler om en kultur – den danske verdenskendte hyggekultur.

Madpakken og hjemmet er kun én arena

Mange forældre gør et stort stykke arbejde. Madpakken er fyldt med rugbrød, grøntsager og frugt, og der er styr på hjemmefronten. Bevares – mange kunne sikkert godt gøre sig lidt mere umage med at skære det søde og salte fra. Ikke desto mindre så lever børn jo ikke kun derhjemme. Søde sager bliver delt ud i næsten alle de sammenhænge, børnene færdes i:

• Skolen og SFO: fødselsdage i klassen, kagedage, belønninger, juleklip, fastelavn, sidste skoledag og kage til klassens time. Ja.. Listen er længere endnu.
• Bedsteforældre: hvor slik og is ofte er et kærligt udtryk for hygge og forkælelse.
• Fritidsaktiviteter: sodavand og slikposer efter træning, kiosken i hallen og præmier ved stævner.
• Legeaftaler og børnefødselsdage: kage, slikposer og saftevand som en selvfølge.
• Hverdagen i øvrigt: en is i solen, slik ved kassen i supermarkedet og kage hos venner og familie.

Prøv at regne en helt almindelig uge igennem: fredagsslik derhjemme, en fødselsdag i klassen, kage hos mormor om søndagen, sodavand efter fodbold og en is på vej hjem fra stranden. Så er de 5 håndfulde brugt, før man overhovedet er kommet i nærheden af det, forældrene selv har valgt at give – og faktisk også LANGT over de anbefalede håndfulde.

Skolen har også et ansvar

Børn tilbringer en stor del af deres vågne timer i skole og SFO. Derfor har skolen et særligt ansvar for at skabe rammer, hvor søde sager ikke er hverdag. Det handler ikke om forbud og løftede pegefingre, men om fælles, tydelige aftaler, som ingen enkelt forælder skal bære alene. Det kan for eksempel være:

• at fødselsdage fejres med flag, sang, leg eller et frugtfad i stedet for kage og slik
• at belønninger er oplevelser og ikke slik
• at der er en fælles politik for søde sager, som forældrerådet og skolebestyrelsen står bag

Når rammen er fælles, slipper både børn og forældre for at stå alene med valget.

Det handler ikke kun om sukker

Debatten handler ofte om mængden af sukker. Men i min optik er det største problem faktisk fraværet af gode næringsstoffer.

Når næsten en fjerdedel af et barns energi kommer fra kage, slik, chips og sodavand, er der tilsvarende mindre plads til det, der bygger kroppen og hjernen op: grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk, nødder og gode proteinkilder. Det er her, børnene får fibre, jern, zink, magnesium, B-vitaminer, D-vitamin og omega-3-fedtsyrer, som alle har betydning for blandt andet energi, immunforsvar, humør og koncentration.

Søde sager mætter, men de nærer ikke. Samtidig giver de store udsving i blodsukkeret, og de mangler de fibre, som tarmens gode bakterier lever af. Et barn kan altså sagtens være mæt og alligevel mangle næring.

Det ser jeg i min klinik

De børn, jeg møder i min klinik, kommer ikke kun på grund af overvægt. Oftes kommer de, fordi forældrene oplever:

• manglende koncentration og indlæringsvanskeligheder
• uro, humørsvingninger og ADHD-lignende symptomer
• mavesmerter, forstoppelse og andre tarmproblemer
• allergier og intolerance
• eksem og andre hudproblemer

Min erfaring er, at manglen på de rette næringsstoffer, et dysbiotisk tarmmikrobiom og belastning fra udsatte slimhinder ofte spiller en væsentlig rolle. Jeg vil understrege, at kosten ikke forklarer alt, og at ADHD og andre diagnoser altid skal udredes hos lægen. Men kosten er en brik, der alt for ofte bliver overset. Forskning peger også i den retning: I det danske OPUS-skolemadsstudie forbedrede børnene deres læsefærdigheder, i den periode hvor de fik et sundt skolemåltid.

Ser vi på tallene for hele landet, er overvægt også et udbredt problem. Ifølge Danmarks Statistik har omkring 12–13 % af børnene ved skolestart og 18–19 % ved skolens afslutning overvægt eller svær overvægt, med markant social ulighed. Vi lever i et fedmefremmende samfund, hvor toget er kørt af skinnerne og det går desværre også ud over vores små guldklumper.

Hjernen har brug for de rette byggesten

Hjernen udgør kun omkring 2 % af kroppens vægt, men bruger op mod 20 % af kroppens samlede energi. Hos børn, hvor hjernen er i fuld udvikling, er behovet for næring endnu større. Selvom hjernens brændstof primært er glukose, så har den også brug for en stabil forsyning af fedtsyrer, protein og en lang række vitaminer og mineraler for at fungere optimalt.

Et af de vigtigste næringsstoffer er DHA, en omega-3-fedtsyre, som er en central byggesten i hjernens cellemembraner og i øjets nethinde. DHA bidrager til at opretholde en normal hjernefunktion, og børn får det primært fra fed fisk som laks, makrel og sild, fra æg og fra algeolie.

Også en række mikronæringsstoffer spiller en vigtig rolle for hjernen:

• Jern transporterer ilt til hjernen og bidrager til normal kognitiv udvikling hos børn. Mangel kan vise sig som træthed, uro og nedsat koncentration.
• Zink bidrager til normal kognitiv funktion og et velfungerende immunforsvar.
• Jod er nødvendigt for stofskiftet og bidrager til normal kognitiv funktion og hjernens udvikling.
• Magnesium bidrager til et normalt nervesystem og normal psykologisk funktion.
• B-vitaminer, herunder B12 og folat, bidrager til nervesystemets funktion og dannelsen af signalstoffer i hjernen.
• D-vitamin bidrager til et normalt immunforsvar. I Danmark er sollyset i vinterhalvåret for svagt til, at huden selv kan danne D-vitamin.

Når søde sager og snacks fylder næsten en fjerdedel af børnenes energiindtag, er der mindre plads til de fødevarer, der leverer netop disse næringsstoffer. Derfor giver det mening at se på børns koncentration og trivsel i et bredere perspektiv end blot sukkeret.

Det kræver mod at gå imod strømmen

Jeg får mange henvendelser fra frustrerede forældre. De føler, at de hverken kan råbe skolen, bedsteforældrene eller omgivelserne op. Det er et enormt ansvar at sikre sine børn den rette kost, og det kræver mod at stille sig op som den ene forælder i klassen og sige fra over for de søde uddelinger og den hyggekultur, der præger hele landet.

Hvis du står der, vil jeg gerne sige: Du er ikke besværlig. Du passer på dit barn. Og du er ikke alene, for tallene viser, at det her er et fælles problem, som kræver fælles løsninger.

Det er aldrig barnets ansvar at sige nej tak

Én ting er jeg helt sikker på: Det må aldrig blive barnets opgave at sige nej tak. Et barn, der står i klassen eller til fødselsdag, hvor alle de andre får kage, skal ikke stå med ansvaret for at være den, der takker nej. Det er en urimelig byrde at lægge på et barn, og den kan gøre mere skade end gavn.

Børn har brug for at høre til i fællesskabet. Når de bliver sat i en situation, hvor de skal vælge mellem at være en del af gruppen og at gøre det, de voksne forventer, risikerer vi, at maden bliver forbundet med skyld, skam og konflikt. Hos nogle børn kan det i værste fald være med til at grundlægge et anstrengt forhold til mad og krop og en risiko for spiseforstyrret adfærd. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, hvordan vi taler om mad, når børnene hører det. Mad skal aldrig deles op i “god” og “dårlig”, og børn skal aldrig føle, at de har gjort noget forkert ved at spise et stykke kage.

Ansvaret ligger hos os voksne. Det er de voksne, der skal sætte rammerne, sørge for de sunde alternativer og tage samtalerne med skolen, bedsteforældrene og trænerne, så barnet slet ikke kommer i klemme. Og det er de voksne, der har ansvaret for, hvordan det hele bliver italesat over for børnene.

Derfor er det så afgørende, at rammerne er voksenstyrede. Det bedste er, når det sunde bliver det naturlige og lette valg, uden at barnet behøver at tænke over det. Det kaldes ofte for nudging. Når frugtfadet står fremme, når der er grønt og fuldkorn i madpakken, og når fødselsdagen fejres med leg i stedet for slikposer, så fylder vi det gode ind uden pegefingre og uden, at barnet skal tage stilling. Målet er ikke, at børn skal lære at sige nej. Målet er, at de skal vokse op i rammer, hvor det sunde er en selvfølge, og hvor glæden ved mad får lov at blive.

Hvad kan du gøre?

• Find allierede: Tal med andre forældre i klassen. Ofte har flere de samme tanker, men ingen har turdet sige det højt.
• Tag det op i forældrerådet eller skolebestyrelsen: Foreslå fælles aftaler for fødselsdage og belønninger. Fødevarestyrelsens anbefaling er et godt argument at have i ryggen.
• Giv bedsteforældrene et alternativ: Mange vil gerne forkæle, så foreslå oplevelser, bagning af boller med grove mel, frugtspyd eller en tur i skoven i stedet for slikposen.
• Planlæg fritiden: Giv barnet vand og en sund snack med til træning, så det ikke er kiosken, der redder sulten.
• Vælg de søde stunder til, der er det værd: Spar håndfuldene til de oplevelser, der betyder noget, i stedet for de tilfældige.
• Fokusér på det, du lægger til: Et næringsrigt grundlag med grønt, fuldkorn, protein og gode fedtstoffer gør barnet mere mæt og stabilt og mindsker trangen til sødt.
• Undgå skam og forbud: Mad skal ikke være forbundet med skyld. Det handler om balance og om at give børnene gode vaner med sig.

Har du brug for hjælp?

Står du med et barn, der har svært ved at koncentrere sig, har ondt i maven, eksem eller andre udfordringer, og har du mistanke om, at kosten spiller en rolle? Så er du velkommen til at booke en gratis forsamtale. Sammen finder vi ud af, hvad der skal til for netop dit barn.

Kilder

• Fødevarestyrelsen: Anbefalinger for snacks og søde sager
• Fødevarestyrelsen: Projekt Sød Balance
• DTU Fødevareinstituttet (2026): Danskernes indtag af søde sager, snacks og søde drikke
• Danmarks Statistik (2021): Ulighed i børneovervægt i Danmark
• Europa-Kommissionen: EU-registret over godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger (DHA, jern, zink, jod, magnesium og B-vitaminer)
• The Nutrition Society (2015): Nordic school meals influence children’s school performance (OPUS-studiet)