Amerikanerne har fået vendt deres kostpyramide på hovedet. Under sloganet “Eat Real Food” har Trump-administrationen lanceret kostråd, der markant prioriterer kød, fuldfed mælk og æg – en direkte modsætning til den retning, vi i Danmark har bevæget os i. Men hvad betyder det egentlig, og bør vi være bekymrede eller inspirerede?

En ny retning – med rødt kød i spidsen

I januar 2025 præsenterede USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og landbrugsminister Brooke L. Rollins kostråd, der er så markant anderledes, at de nærmest udgør en kostrevolution. I toppen af deres omvendte pyramide finder vi nu rødt kød, hakket oksekød, ost, fuldfed mælk og grøntsager – alt sammen under budskabet om at spise “rigtig mad”. Kostpyramiden er bogstaveligt talt blevet vendt på hovedet for at signalere bruddet med 50 års lavfedtstrategi.

De nye amerikanske anbefalinger lægger vægt på:

✓ Højere proteinindtag: Fra 0,8 g til 1,2-1,6 g protein pr. kilo kropsvægt

✓ Fuldfed mælk og mejeriprodukter: Tre serveringer dagligt

✓ Drastisk begrænsning af ultraforarbejdet mad (for første gang direkte frarådet i officielle kostråd)

✓ Mættet fedt: Dog stadig et loft på maksimalt 10% af det daglige kalorieindtag

✓ Færre fuldkornsprodukter: En markant reduktion fra tidligere anbefalinger

Hvordan skiller det sig ud fra de danske kostråd?

I Danmark gik vi i 2021 den stik modsatte vej. Vores officielle kostråd lægger vægt på en planterig kost med fokus på både sundhed og klima. Her er de væsentligste forskelle:

Kød

USA: Mere rødt kød anbefales som vigtig proteinkilde

Danmark: Max 350 g kød om ugen, især begrænsning af okse og lam, fokus på magre varianter

Mejeriprodukter

USA: Fuldfede mejeriprodukter, 3 serveringer dagligt

Danmark: 250-350 ml dagligt, med anbefaling om magre varianter

Fuldkorn

USA: 2-4 serveringer dagligt (kraftig reduktion)

Danmark: Minimum 90 g fuldkorn dagligt, gerne mere

Bælgfrugter

USA: Nævnt som proteinkilder, men ikke fremtrædende i pyramiden

Danmark: Prioriteret højt som klimavenlig og sund proteinkilde

Plantebaseret fokus

USA: Ingen direkte opfordring til plantebaseret kost

Danmark: “Spis planterigt, varieret og ikke for meget” som første råd

Hvad taler for de amerikanske kostråd?

Som biopat/naturopath og ernæringsekspert kan jeg se nogle potentielt positive aspekter ved den amerikanske tilgang:

1. Fokus på hele fødevarer: Det er glædeligt, at ultraforarbejdede fødevarer for første gang bliver direkte frarådet i amerikanske kostråd. Ultraforarbejdet mad er tæt forbundet med inflammation, tarmsygdomme, overvægt og kroniske lidelser. Dette er et vigtigt skridt.

2. Realistisk proteinbehov: Anbefalingen om 1,2-1,6 g protein pr. kilo kropsvægt er langt mere realistisk end det tidligere niveau på 0,8 g, som reelt kun dækker minimumsbehovet for at undgå mangel. Højere proteinindtag understøtter muskelmasse, mæthedsfølelse og metabolisk sundhed – særligt hos ældre og fysisk aktive.

3. Anerkendelse af fedtets fysiologiske betydning: Efter årtier med fedtforskrækkelse er det positivt, at man nu anerkender fedtets vitale rolle i kroppen. Fedt er ikke blot “kalorier” – det er fundamentalt byggematiale for cellemembraner, hormoner, nervesystemet og optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). Hver eneste celle i kroppen er omgivet af en lipidmembran, hvor fedtsyresammensætningen direkte påvirker cellernes fleksibilitet, signalering og funktion. Når vi spiser kvalitetsfedt fra hele fødevarer som avocado, nødder, æg, fed fisk og olivenolie, giver vi kroppen byggestenene til sunde, funktionsdygtige celler. Problemet opstår ikke ved fedtet i sig selv, men når vi kombinerer dårlige fedtkilder (industrielt forarbejdede olier, transfedtsyrer) med raffinerede kulhydrater og tilsætningsstoffer – altså konteksten, fedtet spises i.

4. Fokus på madkvalitet frem for kun makroer: At flytte fokus fra enkeltnæringsstoffer til hele fødevarer og deres kontekst (fødevarematrixen) er et vigtigt paradigmeskifte.

Hvad taler imod?

Men der er også væsentlige bekymringer:

1. Mættet fedt-paradokset: Selvom der er fokus på fuldfede mejeriprodukter og rødt kød, bevares loftet på 10% mættet fedt. Det skaber en intern modsætning i rådene – hvordan skal man spise mere rødt kød og ost, men samtidig holde mættet fedt nede? Her opstår der en uklarhed, som kan forvirre forbrugerne.

2. Kræft og hjertesygdomme: Der er solid evidens for sammenhængen mellem højt indtag af rødt og forarbejdet kød og øget risiko for visse kræftformer, særligt i mave-tarmkanalen. Nyere forskning fra 2025 viser endda en forbindelse mellem forarbejdet kød og øget demensrisiko. Det er problematisk, når kostråd nedtoner denne risiko.

3. Klimaaftryk: De amerikanske kostråd ignorerer fuldstændig klimaperspektivet. Produktion af rødt kød – særligt oksekød – har et markant højere CO2-aftryk end plantebaserede proteinkilder. Hvis bæredygtighed er vigtig for fremtidens fødevaresikkerhed, er denne tilgang bekymrende.

4. Manglende implementering: Som professor Christina Dahm fra Aarhus Universitet påpeger, viser rådene ikke hvordan amerikanere skal ændre vaner. Uden køkkenfaciliteter, madkundskab og råd er selv gode kostråd ubrugelige for mange. Det samme ser vi i Danmark.

5. Politik og økonomi: Det er vanskeligt at se bort fra, at rådene er kommet under en administration, hvor økonomiske interesser og politiske signaler spiller ind. Professor Arne Astrup advarer mod sammenblandingen af økonomi, politik og ernæringsvidenskab.

Hvad med os danskere – efterlever vi egentlig vores kostråd?

Desværre må vi erkende, at det halter gevaldigt med at omsætte kostråd til handling – både i USA og herhjemme:

→ Kun 10% af voksne danskere spiser de anbefalede 600 g frugt og grønt dagligt

→ Kun 3% af befolkningen holder sig under anbefalingen om maksimalt 10% mættet fedt

→ 50% af børn og omkring 1/3 af voksne indtager mere tilsat sukker end anbefalet

Tidligere undersøgelser har vist, at kun omkring 18% af danskerne har en generelt sund kost. Disse tal understreger, at kostråd i sig selv ikke ændrer adfærd. Der skal strukturelle ændringer, bedre madkundskab, økonomiske incitamenter og kulturelle skift til. Problemet er ikke mangel på viden – det er mangel på rammer, der gør det sunde valg til det lette valg.

Min faglige vurdering

Som biopat/naturopath med fokus på den holistiske sammenhæng mellem krop, sind og ernæring, ser jeg både muligheder og udfordringer i de amerikanske kostråd:

Det positive: Fokus på hele fødevarer, bekæmpelse af ultraforarbejdet mad og højere proteinmål er et skridt i den rigtige retning. Vi ved fra klinisk erfaring, at mange oplever bedre energi, mæthed og velvære, når de vælger næringstætte, uforarbejdede fødevarer.

Det problematiske: At ignorere klimaet, nedtone kræftrisici og skabe en intern modsætning omkring mættet fedt svækker troværdigheden. Dertil kommer den politiske kontekst, som gør det svært at se rådene som udelukkende evidensbaserede.

Min anbefaling: Jeg mener, at sandheden ligger et sted imellem. Vi har brug for:

✓ Mere fokus på uforarbejdet mad (som USA gør)

✓ Realistisk proteinindtag, især hos ældre (som USA gør)

✓ Fortsat begrænsning af rødt og forarbejdet kød (som Danmark gør)

✓ Plantebaseret fokus – plads til kvalitetskød i moderate mængder (som Danmark gør)

✓ Anerkendelse af individuelle behov – ikke alle trives på den samme kost

Vi skal huske, at kroppen er et komplekst system. Nogle mennesker trives med lidt mere fedt, andre med flere kulhydrater. Det handler om at finde balancen mellem evidens, individuelle behov, kulturel kontekst og ikke mindst klimahensyn.

Skal vi følge USA’s eksempel?

Nej, ikke ukritisk. De danske kostråd har deres udfordringer, men de bygger på et bredere evidensgrundlag, der inkluderer både sundhed og bæredygtighed. Det er vigtigt, at kostråd ikke kun handler om den enkelte persons helbred nu og her, men også om folkesundheden på lang sigt og planetens begrænsede ressourcer.

Men vi kan lære noget: Fokus på at bekæmpe ultraforarbejdet mad og øge proteinindtaget er vigtige pointer. Samtidig skal vi blive bedre til at hjælpe mennesker med at omsætte rådene i praksis – ellers bliver de blot ord på papir.

KILDER OG YDERLIGERE LÆSNING

U.S. Department of Agriculture & U.S. Department of Health and Human Services (2025). Dietary Guidelines for Americans 2025-2030

Fødevarestyrelsen (2021). De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima

DR Nyheder (2025). “USA vender kostråd på hovedet – nu skal amerikanerne spise flere røde bøffer”

Madbanditten.dk (2025). “Nye amerikanske kostråd (2025-2030)”

DTU Fødevareinstituttet (2024). “Opdatering af det faglige grundlag for De officielle Kostråd”

Vidensråd for Forebyggelse. “Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge”

Li Y et al. (2025). “Long-Term Intake of Red Meat in Relation to Dementia Risk and Cognitive Function in US Adults.” Neurology, 104(3)

Ernæringsfokus.dk (2024). “Mættet fedt – hvad er det, og hvor får vi det fra?”

EAT-Lancet Commission (2025). Opdateret rapport om planetariske kostråd

Information.dk (2025). “Makkerparret Trump og Kennedy har en plan om at gøre et kronisk sygt Amerika sundt igen”