Den nye nationale kostundersøgelse tegner et bekymrende billede ikke bare af makronæringsstoffer og sukkerforbrug — men af noget mere stille og ubemærket: danskernes indhold af vitaminer og mineraler i kosten er faldet for næsten alle næringsstoffer, og for en lang række af dem har vi nu høje andele af befolkningen, der er i reel risiko for utilstrækkeligt indtag.

Hvad viser data fra DTU-konferencen?

På konferencen om danskernes kostvaner i februar 2026 præsenterede seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet resultaterne af næringsstofindholdet i danskernes kost — og tallene giver grund til eftertanke.

Det centrale fund er dette: kostens indhold af de fleste vitaminer og mineraler er faldet markant fra 2011–2013 til 2021–2024, målt pr. 10 MJ (altså justeret for energiindtag). Og det sker samtidig med, at de nordiske næringsstofanbefalinger (NNR2023) i mange tilfælde er hævet — der kræves altså mere, mens kosten leverer mindre.

Konkret dokumenteres der et fald i kostens indhold af:

– Vitamin B12 er faldet med 22–36 % på tværs af aldersgrupper — størst fald ses hos børn og unge.

– Vitamin A er faldet 8–31 %

– Vitamin C er faldet 13–32 %

– Riboflavin (B2) er faldet 12–29 %

– Vitamin B6 er faldet 8–21 %

– Folat er faldet 7–21 %

– Calcium er faldet 13–24 %

– Kalium er faldet 10–20 %

– Vitamin D er faldet 7–21 %

Kun ganske få næringsstoffer er steget eller er uændret: vitamin E og selen er steget i visse grupper, og zink, jern og natrium er relativt stabile — men natrium er der til gengæld alt for meget af.

Hvad betyder det i praksis?

Ellen Trolles risikovurdering viser, at for en række næringsstoffer er der nu moderat til høje andele af befolkningen med risiko for utilstrækkeligt indtag. Dette gælder primært fra kosten alene — kosttilskud er ikke medregnet — men det understreger, at den basale kost ikke leverer det, den burde.

Vitamin D er et særtilfælde, som Trolle fremhæver eksplicit: kosttilskud har i en årrække allerede været anbefalet til hele befolkningen i vinterhalvåret, netop fordi det er umuligt at spise sig til nok D-vitamin under danske lysforhold. Det er med andre ord et næringsstof, der for danskerne strukturelt kræver supplering — uanset hvor godt man spiser.

Et særligt problem: næringsstoftætheden falder, når sukker og tomme kalorier fylder mere

Her er den afgørende biokemiske pointe, som rapporten dokumenterer indirekte: når sukker, slik, sodavand og forarbejdede fødevarer fylder mere i kosten, er det ikke blot et spørgsmål om, at vi får for meget af det forkerte. Det er også et spørgsmål om, at vi gør mindre plads til de fødevarer, der leverer vitaminer og mineraler.

Energiindtaget er ikke steget tilsvarende — snarere er der tale om en gradvis substitution, hvor næringsrige fødevarer som frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn er erstattet af næringsfattige fødevarer med høj energitæthed. Resultatet er en kost, der godt kan tilfredsstille sult, men som er fattig på de mikronutrienter, kroppen har brug for til immunforsvar, hormonproduktion, nervesystem, knoglesundhed og cellulær funktion.

Det er præcis det, NNR2023 og de officielle kostråd forsøger at imødekomme: at et øget indtag af frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og mejeriprodukter faktisk kan levere tilstrækkeligt med de fleste vitaminer og mineraler — men kun hvis man spiser dem i de anbefalede mængder. Og det er netop dér, langt de fleste danskere ikke er.

Kan vi spise os til nok? Ja — men det kræver en kost, som meget få lever op til

Ellen Trolle konkluderer i sin præsentation, at tilstrækkelige næringsstofindtag principielt kan opnås gennem kosten, hvis man følger De officielle Kostråd. Det er et vigtigt og ærligt svar — og det er samtidig det mest frustrerende svar, der kan gives.

For vi ved jo fra den samme undersøgelses øvrige resultater, at kun en meget lille del af befolkningen faktisk lever op til disse kostråd. Det er ikke et hypotetisk problem. Det er en reel ernæringsmæssig mangelsituation, der udfolder sig lydløst i den danske befolkning.

D-vitamin er et eksempel på et næringsstof, hvor samfundet allerede har accepteret, at kosten ikke er tilstrækkelig. Jod er et andet: en reduktion af saltindtaget — som er stærkt ønskværdig af hensyn til blodtryk og hjerte-kar-sygdom — risikerer paradoksalt nok at sænke jodindtaget, fordi størstedelen af danskernes jod netop stammer fra jodberiget salt. Mere fisk og mælk kan afhjælpe det — men fiskeindtaget er langt under anbefalingerne hos de fleste.

Og selen, som har fået hævede anbefalinger i NNR2023, kommenterer Trolle direkte: det er svært at anvise en realistisk kost, der kan opfylde de nye referenceværdier for selen. Her er vi ved grænsen for, hvad kosten kan levere under danske forhold.

Kostrådene er ikke til alle — og det ved de færreste

Der er noget, der sjældent nævnes i den offentlige ernæringsdebat, nemlig at de officielle kostråd er udformet til den raske, normalvægtige voksne dansker uden særlige behov. De er et folkesundhedsredskab — designet til at løfte den brede befolkning i en sundere retning på gruppeniveau. De er ikke en individuel behandlingsplan.

Det lyder måske som en teknikalitet. Det er det ikke!

For hvad med den 45-årige kvinde med Hashimotos thyreoiditis og nedsat tarmfunktion, som har svært ved at optage B12 og jern fra kosten? Kostrådene taler til hende, men de tager ikke højde for hendes situation. Hvad med den ældre mand med nedsat nyrefunktion, for hvem de anbefalede mængder protein og kalium er direkte kontraindicerede? Hvad med den unge kvinde med jernmangelanæmi, som har behov for signifikant mere jern end den raske gennemsnitsdansker? Hvad med den person med irritabel tarm, for hvem de anbefalede mængder bælgfrugter og fuldkorn udløser dage med smerter og ubehag?

Kostrådene hjælper ingen af dem — og kan i visse tilfælde aktivt virke vildledende.

Dertil kommer en lang række tilstande og livssituationer, hvor behovet for specifikke næringsstoffer afviger markant fra normen. Graviditet og amning øger behovet for folat, jern, jod, D-vitamin og omega-3 markant. Overgangsalderen ændrer behovet for calcium, D-vitamin og magnesium. Vegetarisk og vegansk kost kræver specifik opmærksomhed på B12, jern, zink, calcium og omega-3. Kronisk stress og søvnmangel øger forbruget af magnesium og B-vitaminer. Og langvarig medicinering — herunder metformin, protonpumpehæmmere, p-piller og statiner — kan udpine specifikke næringsstoffer markant. Alder i sig selv ændrer desuden optagelsesevnen: ældre optager B12, D-vitamin og calcium dårligere end unge, selv ved identisk kostindtag.

Resultatet er en ernæringsjungle, som den enkelte dansker i praksis ikke kan navigere i alene.

Forestil dig, at du forsøger at finde ud af, hvad du bør spise. Du støder på De officielle Kostråd — og de giver god mening i det store hele. Så støder du på en artikel om, at du bør spise lavt glykæmisk. Og en anden om, at mættet fedt er skadeligt. Og en tredje om, at fuldkorn er problematisk for dem med glutenfølsomhed. Og en podcast om, at plantebaseret er vejen frem. Og en influencer, der sværger til ketogen kost. Alle med referencer. Alle med overbevisende argumenter.

Hvem taler til dig? Hvem taler til din krop, din situation, din hverdag?

De officielle Kostråd taler til den statistiske gennemsnitsdansker. Kostrådgivning på sociale medier taler til algoritmen. Ingen af dem taler til dig — medmindre du tilfældigvis er præcis gennemsnittet, lever uden kroniske tilstande, ingen medicin tager og har en tarm, der fungerer optimalt.

Det er netop i dette tomrum, den faglige rådgiver gør sin berettigelse tydelig. Ikke for at erstatte de officielle anbefalinger — men for at oversætte dem til den konkrete person. For at stille spørgsmålene, som kostrådene aldrig kan stille: Hvad er din situation? Hvad fungerer for din krop? Hvad er realistisk i dit liv? Og hvad mangler du faktisk — ikke på befolkningsniveau, men du, præcis som du er, lige nu?

Hvorfor er det sværere i 2026 end for 50–80 år siden?

Her er vi ved et af de spørgsmål, som fylder meget i nutidens ernæringsdebat — og som fortjener en nuanceret behandling, fordi evidensen er mere kompleks end de populære fortællinger antyder.

Det moderne landbrug og udbyttesorter. Forskning publiceret i bl.a. Journal of Food Composition and Analysis og Journal of the American College of Nutrition har sammenlignet næringsindholdet i frugt og grøntsager over de seneste 50–80 år. Resultaterne peger på, at der i visse afgrøder er sket et reelt fald i indholdet af udvalgte mineraler og vitaminer — særligt jern, calcium, magnesium og C-vitamin. En britisk undersøgelse, der dækkede perioden 1940–2019, dokumenterede statistisk signifikante fald i jern (50 %), kobber (49 %) og magnesium (10 %) i en række frugter og grøntsager over den 80-årige periode.

Det er her vigtigt at tydeliggøre, at billedet er komplekst. En kritisk gennemgang i Journal of Food Composition and Analysis (Marles, 2017) påpeger, at mange af de historiske sammenligninger er metodisk problematiske: forskellig oprindelse, sorter, analysemetoder og modningstidspunkter gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner på tværs af årtier. Den primære årsag til eventuelle fald synes ikke at være simpel jordbundsudtømning, men snarere den såkaldte fortyndingseffekt: moderne højtydende sorter vokser hurtigere og større, men næringsstoftætheden pr. gram holder ikke trit med udbyttet.

Derudover nævner forskningen en række andre faktorer, der samlet set trækker i samme retning: industrielt landbrug med fokus på monokultur og kemiske gødninger, reduceret mykorrhiza-svampeaktivitet i dyrkningsjorden, øgede CO2-niveauer i atmosfæren (som reducerer mineralindholdet i C3-planter), længere transport- og opbevaringstider samt forarbejdning, der yderligere reducerer indholdet af vandopløselige vitaminer.

Hvad der til gengæld er sikkert: vi er i en tid, hvor den mad, der omgiver os, er mere næringsfattig pr. kalorie end tidligere — og vi spiser samtidig færre af de fødevarer, der trods alt leverer mest næring. Det er en dobbelt bevægelse i den forkerte retning.

D-vitamin er et strukturelt problem i Norden. Fra oktober til april producerer den danske sol ikke UVB-stråling stærk nok til, at huden kan danne D-vitamin. Det D-vitamindepot, vi opbygger om sommeren, rækker typisk kun til medio december eller januar. Vores forfædre levede udendørs — i marken, i skoven, på havet — og fik langt mere sollys end den gennemsnitlige dansker anno 2026, der tilbringer størstedelen af sin tid indendørs. Det betyder, at D-vitamin i praksis er et næringsstof, som kræver supplering for stort set alle danskere i vinterhalvåret, og for risikogrupper året rundt. Over 20 % af danskere, der ikke tager kosttilskud, har utilstrækkeligt D-vitaminniveau om foråret ifølge tal fra Statens Serum Institut.

Jord, tarm og biokemi har også ændret sig. En dimension, der sjældent diskuteres i de officielle rapporter, er at vores evne til at optage næringsstoffer fra maden ikke er den samme som tidligere. Et tarmsystem udsat for kronisk stress, antibiotikabehandlinger, lavfiberkost og miljøkemikalier kan have nedsat absorptionskapacitet — særligt for mineraler som jern, zink, magnesium og B12. Det betyder, at selv en kost der teoretisk set indeholder nok, ikke nødvendigvis leverer nok til den enkelte.

Hvad kan vi så gøre?

Ellen Trolles perspektivering er klar: den vigtigste intervention er at spise mere i overensstemmelse med kostrådene. Mere frugt og grønt, mere fuldkorn, mere fisk, mere bælgfrugter og nødder og markant reduceret forbrug af søde sager, søde drikke og forarbejdede fødevarer. Det vil i nogle tilfælde løse mikronæringsstofproblemerne — fordi de anbefalede fødevarer netop er rige på visse af de næringsstoffer, vi mangler. MEN HUSK.. De officielle kostråd er udformet til den raske, normalvægtige voksne dansker uden særlige behov!

For vitamin D er kosttilskud i vinterhalvåret ikke et valg, men en nødvendighed for langt de fleste. For selen er det realistisk ikke muligt at nå de nye anbefalinger gennem kosten alene under danske forhold.

Men dette er altså det pæne, officielle svar. Det mere ærlige svar er dette: en population, der konsistent underpræsterer på næsten alle kost- og næringsstofparametre — og har gjort det i mere end et årti — har brug for mere end bedre kostråd.

Den del af ligningen, vi endnu ikke løser godt nok, er individuel rådgivning. At vide hvilke næringsstoffer den konkrete person mangler, hvad der er realistisk at ændre i netop deres kost og hverdag, og hvilken form for supplering der eventuelt giver mening. Det kræver faglig sparring med en professionel, der ser hele mennesket og kan omsætte generel ernæringsviden til en personlig, handlingsrettet plan.

DTU-rapporten dokumenterer et folkesundhedsproblem. Løsningen på det er både strukturel — fødevarepolitik, priser, tilgængelighed — og individuel. Det ene erstatter ikke det andet, og du er nødt til aktivt selv at tage skeen i den anden hånd.

KILDER

Primær kilde — rapport og konferencepræsentation:

Fagt S et al. (2026). Danskernes kostvaner 2021–2024. Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet. Tilgængelig fra: food.dtu.dk

Trolle E (2026). Får vi nok vitaminer og mineraler? Præsentation ved Konferencen om danskernes kostvaner, 24. februar 2026. DTU Fødevareinstituttet.

Nordiske næringsstofanbefalinger:

Nordic Nutrition Recommendations 2023 (NNR2023). Nordic Council of Ministers. Tilgængelig fra: norden.org

Næringsindhold i afgrøder og jordbund — videnskabelig litteratur:

Marles RJ (2017). Mineral nutrient composition of vegetables, fruits and grains: The context of reports of apparent historical declines. Journal of Food Composition and Analysis, 56, 93–103. doi:10.1016/j.jfca.2016.11.012

Davis DR, Epp MD, Riordan HD (2004). Changes in USDA food composition data for 43 garden crops, 1950 to 1999. Journal of the American College of Nutrition, 23(6), 669–682.

Mayer A-MB, Trenchard L, Rayns F (2022). Historical changes in the mineral content of fruit and vegetables in the UK from 1940 to 2019: a concern for human nutrition and agriculture. International Journal of Food Sciences and Nutrition, 73(3), 315–326. doi:10.1080/09637486.2021.1981831

Bhardwaj RL, Parashar A, Parewa HP, Vyas L (2024). An alarming decline in the nutritional quality of foods: The biggest challenge for future generations’ health. Foods, 13(6), 877. doi:10.3390/foods13060877

D-vitamin og danske forhold:

Sundhedsstyrelsen / sundhed.dk. D-vitamin-mangel — Patienthåndbogen. Tilgængelig fra: sundhed.dk

Beck-Nielsen S et al. (2014). D-vitaminmangel hos børn og unge i Danmark. Ugeskrift for Læger, 176(14). Tilgængelig fra: ugeskriftet.dk

Statens Serum Institut. Data om D-vitaminstatus i den danske befolkning. ssi.dk

WHO og ernæring:

WHO/Europe. Nutrition for a healthy life — WHO recommendations. Tilgængelig fra: who.int/europe

Blogindlægget er en del af en serie om danskernes kostvaner med udgangspunkt i DANSDA 2021–2024. Læs det første indlæg på www.madiotto.dk